Det er også vigtigt, at du køber økologisk drengetøj. Hvorfor skriver jeg nu det? Jo, for mange af de mødre jeg kender går mere op i deres pigers påklædning end deres drenges; hvor pigerne skal være smarte og søde, så skal drengene mere være praktisk klædt på. Og når det kommer til økologi er det også mere vigtigt, at man kan vise økotex mærket på sin datters tøj og det er vigtigere at drengens tøj er praktisk – han skal jo ikke på samme måde vises frem og kan jo af gode grunde ikke være et spejlbillede af moderen.
Måske en lidt kontroversiel og forhåbentlig provokerende udtalelse, men jeg har bare set det så tit, så nu må jeg have luft for det. For selvfølgelig vil de fleste da hævde, at de gå lige meget op i økologisk børnetøj til både piger og drenge, men de faktiske forhold – altså hvad der rent faktisk bliver købt – viser ofte noget andet.
Så derfor vil jeg gerne opfordre til at du næste gang, du skal købe drengetøj kigger ekstra meget efter om det nu også er økotex-mærket eller på anden måde har en form for økologisk eller bæredygtig garanti. For det har drengene også fortjent.